Hos Bumbee Labs tror vi på, at besøgsanalyse kan blive et stærkt værktøj i kampen mod klimaforandringer. Med vores crowd alerts i realtid og prædiktiv besøgsstatistik vil organisationer bedre kunne optimere deres energiforbrug og dermed mindske udledningen af drivhusgasser, behovet for energiimport og, vigtigst af alt, brugen af fossile brændstoffer.
“Jeg synes, det er fantastisk, at Bumbee Labs kan lancere denne funktion lige nu, hvor verden oplever stigende energipriser og et akut behov for at reducere CO2-udledningen. At lade vores crowd alerts-system styre ventilation, opvarmning og andre energiforbrugende aktiviteter i realtid er en smart og omkostningseffektiv måde at både spare penge og hjælpe med at bremse klimaforandringerne på,” kommenterer Karl Samuelsson, CEO i Bumbee Labs.
Jordens befolkning ventes at vokse med 2 milliarder mennesker i løbet af de næste 30 år (FN, 2022), og efterspørgslen efter energi ventes at stige endnu stejlere og lægge pres på vores naturressourcer. Klimaforandringerne er ved at blive en af vor tids største trusler, og for at imødegå dem skal vi fordoble vores indsats for at reducere CO2 i atmosfæren.
Lufthavne forbruger i gennemsnit op til 180 millioner kWh elektricitet om året, hvoraf 30 % kommer fra kul, benzin og naturgas. Disse ikke-vedvarende energikilder spiller en væsentlig rolle, når varme holdes fast og gletsjere smelter, og de bidrager til drivhuseffekten. Ventilationen alene står for 13 % af lufthavnenes samlede elforbrug (Business Energy Advisor, 2022) og koster dem hele 10 til 17 millioner euro om året*. Beløbet skyldes stigende energipriser verden over, mens økonomierne kæmper med forsyningsmangel. Bumbee Labs kan dæmpe virkningen af de stigende priser ved at spare op til 30 % af de samlede ventilationsomkostninger**. Samtidig hjælper det lufthavnene med at indfri forpligtelsen “Net Zero 2050”, fordi deres afhængighed af fossile brændstoffer mindskes.
Ved at kombinere datasporing i realtid (crowd alerts) med prædiktiv besøgsanalyse kan vi analysere de besøgendes bevægelser og adfærd. Dataene gør det muligt at drage konklusioner om for eksempel ankerpositioner, varme og kolde zoner, korrelation mellem zoner, variationer i færdselsmønstre og flaskehalsområder. Med de konklusioner kan organisationer træffe velinformerede beslutninger, der sparer energi, forbedrer luftkvaliteten og sænker driftsomkostningerne.
Bilaget nedenfor er et casestudie om lufthavne og forklarer mere indgående, hvordan vores statistiske data kan give energieffektivitet.
Lande over hele verden har skærpet deres bæredygtighedsarbejde, og behovet for at fjerne CO2-aftrykket er større end nogensinde. Hos Bumbee Labs tror vi på, at intelligente data kan blive det “første brændstof” til en CO2-fri fremtid. Ud over i lufthavne kan besøgsanalyse give energieffektivitet i en lang række andre sektorer, for eksempel trafikknudepunkter, kontormiljøer, indendørs rum, smarte byer, sportsarenaer og indkøbscentre. Fordelene ved øget energieffektivitet rækker desuden langt ud over kampen mod klimaforandringerne.
Bilag A: casestudie om lufthavne
En lufthavn kan opdeles i adskilte sektioner. Med vores besøgsstatistik kan lufthavnen optimere energiforbruget ved at justere energiniveauet i bestemte områder og på bestemte ruter. Se figuren nedenfor for bedre at forstå, hvordan vi opdeler en lufthavn.**
En af de vigtigste måder at optimere ventilationen på er behovsstyret ventilation (Demand-Controlled Ventilation, DCV), hvor mængden af friskluft, der trækkes ind, afhænger af den faktiske belægning på det givne tidspunkt. Når lufthavnen forstår kundernes bevægelser bedre, kan den vurdere belægningsgraden og løbende regulere, hvor meget ventilation der er brug for. Varme- og kølesystemer kan reguleres på samme måde, da de er sæsonbestemte og i høj grad afhænger af, hvor mange passagerer der passerer igennem.
Belysning spiller en stor rolle i lufthavnsdriften og udgør typisk op til 15 % af en lufthavns energiomkostninger. Generelt er lufthavne oplyst kraftigere end nødvendigt, og ved at reducere belysningen kan de spare penge, uden at det går ud over dem, der opholder sig der. Torontos lufthavn reducerede for eksempel lysmængden i sin terminal med 40 % ved at fjerne en T8-pære fra hver armatur med to lamper (Business Energy Advisor, 2022). Vores data kan for eksempel vise den gennemsnitlige opholdstid pr. besøg pr. zone, så lufthavnen kan træffe velinformerede beslutninger om, i hvilke områder belysningen kan reduceres, og dermed begrænse energispildet.
Endelig udgør bagagesystemer, rulletrapper og rullefortove en stor elektrisk belastning, som kan optimeres, hvis lufthavnen ved bedre, hvilke ruter der har lidt persontrafik. Ud over at planlægge installationen af sådanne systemer kan frekvensomformere (Variable-Frequency Drives, VFD’er) også give energibesparelser ved at variere den elektriske effekt ud fra crowd alerts (sporing i realtid).
*ved en energipris på 0,45 til 0,75 euro pr. kWh
*** giver en besparelse på 3 til 5 millioner euro om året*
Bumbee Labs er globalt førende inden for besøgsdata og besøgsanalyse. Data om besøgsstrømme indsamles anonymt ved hjælp af Wi-Fi-signaler i smartphones. Med sin metode er Bumbee Labs den eneste GDPR-kompatible virksomhed i dataindsamlingsbranchen med en godkendelse fra en europæisk databeskyttelsesmyndighed. Bumbee Labs samarbejder med partnere over hele verden om at levere data til offentlig transport, indkøbscentre, kontorer, detailhandel og bymidter. Bumbee Labs blev grundlagt i 2011 i Stockholm, Sverige. Læs mere på www.bumbeelabs.com. Følg os på LinkedIn.
For mere information, kontakt venligst:
Bumbee Labs AB:
Karl Samuelsson, CEO, Bumbee Labs, karl.samuelsson (at) bumbeelabs.se
For PR-henvendelser, kontakt venligst:
Bumbee Labs AB:
Amanda Herzog, Marketing Coordinator, Bumbee Labs, amanda.herzog (at) bumbeelabs.se